Herreklubbens forårsafslutning

Vi Herrespillere har tit klaget over vejret om torsdagen, men var i den grad begunstiget af forrygende solskin i dag. Så smukt vejr, at vi alle kunne sidde på terrassen og nyde Hans Larsen´s dejlige grillmad bestående af bøffer, kylling, pølser, råstegte kartofler og salat efter dagens turnering. Så absolut ingen klager herfra.

Selve turneringen forløb perfekt og alle levede op til bestyrelsens ønske om max. 4 timers spilletid, nå ja et enkelt hold ankom en hel del senere og måtte lide den tort at blive klappet hjem af hele terrassen, der allerede var gået om bord i grillens lyksaligheder.



Efter spisning præmier til de dygtige og heldige, og her skal det især bemærkes, at både Kenneth J. og Niels P. formåede at lave 38 point i dagens konkurrence efterfulgt af Morten A., Michael M. og Thomas Roland. Tillige præmier til tættest pinden, de forskellige torsdagsvindere, samt ikke mindst de 6 spillere, der havde deltaget samtlige 10 torsdage.

Slutteligt efter nogen udregning, nåede vi et samlet resultat for hele ForårsTurneringen:
Og igen måtte hele klubben kapitulere overfor klubmesteren 2011 Kenneth Johnsen, som på trods af mange nedskrivninger, stadig formår at holde golftvillinger Paw og Thomas og alle andre bag sig .

Slutresultat:

1.Kenneth Johnsen  2. Michael Mildahl, 3. Thomas Nielsen, 4. Lars Nielsen og 5. Paw Christensen.

Kæmpe tillykke til Kenneth og I andre.

Slutteligt skal mindes om, at der er arrangeret en hyggelig sommerpauseturnering for alle HerreKlubbens spillere og at der stadig er ledige pladser til Ryder Cup i Dragsholm 11/8.

Tusind tak til Jer alle for positiv indstilling, til Erling for stor hjælp med Golfbox og foto, til Lene for scorekort, til Jesper for en superbane og ikke mindst sponsorerne, som muliggør de pæne præmier - ses igen i jagten på Klubmesterskabet 2012 som starter 16/8.

Slutresultat Forårsturneringen: KLIK

God sommer - HerreKlubben

 

Midtgolf Menu

Sponsorer